Oplyse og styrke det folkelige fællesskab i Løjt og omegn,
DEN FRANSKE REVOLUTION
og dens skelsættende betydning for samfundslivet i dagens Danmark
v/ Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet
Torsdag den 4. april 2024 kl. 19.30
Den franske revolution, der startede i 1789, er en af de første globale begivenheder, der afgørende forandrede den verden, vi lever i. Ikke nok at den gav genlyd i hele verden, folk var begejstrede eller forfærdede, kopierede den eller forsøgte at forhindre lokale udgaver, men revolutionen var også afgørende i formuleringen af de moderne begreber og institutioner, vi stadig har i dag. Ideer og begreber som borger, menneskerettigheder, frihed, lighed, nation, demokrati mfl. fik deres moderne formulering, og særligt i Europa blev de moderne stater i ikke ringe grad dannet på baggrund af ideerne fra revolutionen, enten som inspiration eller som advarsel. Vi lever alle stadig i skyggen af den franske revolution.
GRUNDLOVSMØDE
Onsdag 5. juni 2024 kl. 13.30
På plænen ved Forsamlingshuset
Grundlovstaler er Benny Engelbrecht,
Medlem af Folketinget
Løjt Kirkebys Lillekor medvirker.
I samarbejde med Løjt Menighedsråd.
Bemærk ændret tidspunkt i forhold til tidligere år.